Udadvendt og engageret ejendomsadministrator søges

Holder du af den gode dialog med lejerne, og vil du have en sjov arbejdsdag med dine kolleger, der brænder for deres job? Så kom med på vores vækstrejse i en attraktivt stilling; vi mangler endnu en ejendomsadministrator.

Du indgår i et kanongodt team, hvor der er ’højt til loftet’. Vi løfter i flok, har det sjovt i en flad organisation med korte beslutningsprocesser. Vi værdsætter godt humør og ambitioner om altid at levere den højeste kvalitet og den største værdi til vores lejere, investorer og samarbejdspartnere.

Hos Crescendo får du gode udviklingsmuligheder, samt adgang til efteruddannelse. I vores åbne kontormiljø er omgangstonen uformel, og den centrale beliggenhed på Christian X’s Vej i Viby J er attraktiv.

Som den udadvendte og relationsskabende administrator du er, går du til opgaverne med indsigt i, hvordan vi supporterer lejerne bedst muligt. Du er erfaren og har både viden om de lejeretslige og de økonomiske aspekter ved at administrere ejendomme. Herudover kan du arbejde via digitale platforme.

Resultatskabende og en god holdspiller

Du er serviceminded i forhold til lejere, leverandører og kolleger; du løber selv med opgaven, bringer den i mål, og samtidig er du en holdspiller, der sparrer med resten af teamet.  Udadvendt, samarbejds- og løsningsorienteret er du, og så går du til opgaverne med gejst. Ejendomsmarkedet er din store interesse, du kan lide at tage ansvar og skabe resultater. Som person er du vedholdende og robust. 

Dine arbejdsopgaver som ejendomsadministrator

Du får ansvar for egen ejendomsportefølje og dermed stor indflydelse på dine opgaver:

  • Administration af ejendomme; opfølgning og dialog med lejere samt ejendommens håndværkere
  • Ind- og fraflytning samt fremvisning
  • Huslejeopkrævning, lejeregulering og rykkerprocedure m.v.
  • Udarbejdelse af lejekontrakter
  • Ajourføring af sitet crescendobolig.dk
  • Øvrige ad hoc-opgaver indenfor administration af ejendomme.

Din faglighed

Du er uddannet indenfor ejendomsadministration eller har erfaring indenfor området. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har arbejdet med økonomi eller regnskab. Du har tre års erfaring med lejelovgivningens teori og praksis samt med administration, og du har nok arbejdet med softwareløsningen ’Unik Bolig 4’. Din tilgang til opgaverne er struktureret, du er en erfaren bruger af ’Microsoft Office-pakken’, og så behersker du dansk i skrift og tale.

Om Crescendo og hvad vi tilbyder dig

Vi har investeret i ejendomme og grøn energi for et trecifret millionbeløb siden 2002. Vi løfter i flok, og du indgår i en flad organisation med korte beslutningsprocesser, godt humør og ambitioner om altid at levere den højeste kvalitet og den største værdi for vores kunder og samarbejdspartnere.

Hovedsæde i Aarhus og afdeling i København

Crescendo Boligudlejning er en del af investeringsselskabet Crescendo A/S, et dansk ejerledet investeringsselskab, der udbyder investering i ejendomme og grøn energi. Siden 2002 har vi udbudt mere end 60 investeringsprojekter til formuende investorer og varetaget administrationen af en samlet aktiv portefølje på 4 mia. kr. Crescendo har hovedsæde i Aarhus, afdeling i København og tæller i alt 14 højt specialiserede og dybt dedikerede medarbejdere, der behandler hinanden med respekt og integritet.

Læs mere på: https://crescendobolig.dk/

Jobbet som ejendomsadministrator er på fuld tid. Hos Crescendo får du gode muligheder, samt adgang til efteruddannelse inden for bolig og administration. Vi tilbyder desuden en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, et røgfrit og åbent kontormiljø med en uformel omgangstone samt en central beliggenhed på Christian X’s Vej i Viby J.

Hvordan kommer du nærmere jobbet?

Er du vores nye ejendomsadministrator, så send din ansøgning og dit CV til Christian Stenbjerre, adm. direktør/CEO hos Crescendo A/S, på e-mail: [email protected]

Mærk venligst din ansøgning ’Ejendomsadministrator’.

Har du spørgsmål, og ønsker du yderligere information om jobbets indhold, så kontakt Christian Stenbjerre på mobil: +45 2269 6833.  Vi behandler ansøgningerne løbende, og stillingen kan tiltrædes efter aftale.

Læs mere om Crescendo