Vi har gennemført closing af A/S Bolig Billund.
Med glæde kan vi fortælle, at vi netop har overtaget og videreformidlet selskabet, der med tiden vil blive navngivet ”A/S Bolig Billund” bestående af i alt 34 velbeliggende og nyopførte rækkehuse i varierende størrelse.
Projektet har været igennem en tidsmæssig lang tilbudspligt til lejerne, hvilket har resulteret i, at vores investorer overtager et projekt finansieret til en noget lavere rente end oprindeligt budgetteret.
Der skal lyde en stor tak til vores investorer for den udviste tillid og derudover mange tak til samarbejdspartnerne Bech-Bruun, og Per Bjerg Christensen, Deloitte og Jacob Nørmark samt i særdeleshed til sælger- og udvikler Gorm Pedersen og Chris Pedersen fra selskabet Fladenbund ApS for en god proces.
Lovende ejendomsinvestering i vækstende Company Town
De 34 rækkehuse er opført i 2022 i høj kvalitet, og de er beliggende i et nyetableret boligområde, der både har ejer- og lejeboliger. Som en by, der udmærker sig ved at være i Company Town ligaen, som Kalundborg er qua Novo, ser Billund ind i en betragtelig befolkningstilvækst på 12% frem mod 2031.
Det er særligt LEGO-koncernen, Billund Airport med Vækstplan 2040 og etableringen af ’Midtvejsmotorvejen’ mellem Give og Billund, der bidrager til at gøre byen endnu mere attraktiv at slå sig ned i. Kommunens ambition er, at Billund udvikler sig til Nordeuropas største destination for familieturisme. Flere nytilkomne turistattraktioner sørger for, at der til stadighed kommer endnu flere arbejdspladser til.
”Med A/S Bolig Billund har vi et projekt, der kommer til at honorerer den stigende boligefterspørgsel i Billund grundet kommunens ambitioner om tiltagende vækst gennem skabelsen af flere arbejdspladser. Disse 34 boliger har en kvalitet og en variation i størrelse, der gør, at de egner sig perfekt til en bred målgruppe af lejere, og det efterspørger det lokal marked netop,” siger Christian Stenbjerre, adm. direktør i Crescendo.
Overtagelsen af A/S Bolig Billund fandt sted primo december og ejendomsinvesteringen har et særdeles fornuftigt potentiale foran sig.