Om Crescendo

OM CRESCENDO

Crescendo er en ejendomsudbyder, der bygger på grundighed, erfaring og det rigtige netværk.

Vi har fokus på at udbyde sikre investerings-projekter med en realistisk tilgang til risiko og afkast, og det er egentlig meget enkelt: Vores absolutte spidskompetence er at finde den rette ejendom på den rigtige beliggenhed til den rigtige pris.

EJENDOMME, SOL- OG VINDENERGI

Investorer kender os for vores ambitiøse tilgang til investering, og siden vi blev stiftet i 2002, har vi formidlet 80 investeringsprojekter til en samlet værdi af omkring DKK 5 mia. indenfor primært ejendomme og sekundært sol- og vindenergi.

Hos os er diskretion en dyd, og vi lever af vores gode ry og rygte. Derfor er det heller ingen overraskelse, at nye investorer typisk finder os gennem personlige anbefalinger. Det tænker vi, at du selv har oplevet, når du læser dette.

MARKEDETS BEDSTE RÅDGIVERE

Hos Crescendo bruger vi udelukkende markedets bedste, eksterne rådgivere i alle led af vores forretning.

Det gælder indenfor områderne jura, revision, tekniske analyser og i det hele taget er vores due diligence proces blandt markedets mest grundige.

GRUNDIGHED

Nogle vil kalde os overforsigtige – det tager vi som en kompliment.

Vi synes, omhyggelighed og grundighed er dyder, der er ufravigelige, når vi skal sikre det bedst mulige afkast på de projekter, vi på vegne af vores investorer vælger at investere i.

FLEKSIBILITET

Vi insisterer på at være en lille organisation, da det giver overblik, gennemskuelighed og fleksibilitet.

Det er samme person, der har ansvar for alle faser fra projektudvikling til salg således, at du som investor altid kan få svar på alle spørgsmål ét sted.

Crescendo har hovedsæde i Aarhus og afdeling i København.

TILGANG TIL INVESTERINGERNE

Hos Crescendo er vi kendt for vores konservative tilgang til investering. Et eksempel på dette så vi forud for finanskrisen, hvor vi ganske enkelt sagde nej tak til flere investeringer end tidligere, da de ikke kunne regnes hjem.

Betydningen af dette var, at vi overlevede finanskrisen som en af få virksomheder i vores branche, og vi følger ikke en tidstrend. Vi følger vores tilgang til markedet.

LANGVARIGE RELATIONER

Vores investorer køber ind i forventningen om løbende udlodninger frem for udvikling af ejendommen med ekstraordinære værdistigninger til følge. Sidstnævnte er naturligvis ønskværdigt, men i kraft af den indbyggede risiko, som vi ofte vurderer er alt for høj, er det ikke en strategi, vi anvender.

Vores samarbejdspartnere i købsprocessen bistår med en tilbundsgående juridisk og teknisk due diligence.

Vi sætter pris på langvarige relationer, og er stolte af at arbejde tæt sammen med landets bedste og mest anerkendte rådgivere.

FAKTABASERET INVESTERING

Vi kalder det faktabaseret investering, og det er en af grundene til, at vi har performet godt og eksisteret siden 2002.

Vores omhyggelige tilgang til investering medvirker til, at vores investorer ikke nøjes med én investering hos os, men ofte har 3-4 forskellige projekter.

Som med alle andre investeringer er der aldrig garanti for succes. Vores historik kombineret med en ekstrem grundighed samt vores dybe indsigt i markedet risikominimerer investeringen og øger sandsynligheden for afkast markant.

SÅDAN TJENER VI PENGE TIL VORES INVESTORER

Vi har stort fokus på, at erhvervelsen af ejendomme til vores investorer sker ud fra de rigtige forudsætninger og at djævlen ligger i detaljen.

Vi ser årligt på 125-150 ejendomme, hvoraf omtrent halvdelen bliver frasorteret øjeblikkeligt. Yderligere ca. 25% bliver frasorteret i anden runde.

Vi detailbudgetterer 15-20 enheder, og gennemfører købet på 3-6 af disse.

INVESTORERNES SIKKERHED

Det er således ikke alle sager, hvor der er foretaget due diligence, at vi gennemfører en handel.

Vi forbeholder os retten til at takke nej til et projekt – også selvom der er lagt mange ressourcer i at gennemanalysere det med henblik på køb.

Vores fravalg er samtidig investorernes sikkerhed for kun at købe sig ind i et projekt, der er belyst fra alle vinkler.

ØKONOMISKE NØGLETAL

Udover den grundige due diligence har vi særligt fokus på forudsætningerne for beregning af de økonomiske nøgletal. 

Et eksempel på dette er, at lejeindtægten ikke må overstige gennemsnittet af de seneste tre års inflation. Oftest fremskriver vi konservativt med ca. 75% af denne værdi, som dermed er lavere end det reelle potentiale.

Endelig beregner vi afkastet ud fra de anerkendte teoretiske principper IRR og NPV, og ikke blot som gennemsnitlig udregning af overskuddet over en årrække.

Sidstnævnte beregninger tager ikke højde for værdiforringelsen af indskudt kapital over tid, og skaber derfor et forkert billede af afkastet.

Fakta
Grundlagt 2002
Antal projekter 80
Projektsum, ca. DKK mia. 5
Antal investorer 288
Antal medarbejdere 22

KONTAKT OS

Du er meget velkommen til at kontakte os for en nærmere præsentation af vores virksomhed og vores investeringsprojekter: