Beskrivelse
Ny investeringsejendom med 56 rækkehuse til salg i Silkeborg. Projektet er beliggende i en forstad til Silkeborg – Lysbro. Lysbro er et naturskønt område, der afskæres af Funder Bakker mod vest, Funder Å mod syd og Ørnsø mod sydøst. Området indbyder derfor til både løbe- og cykelture, samt ture til både Ørnsø, men også Silkeborg Langsø. Endvidere er ejendommen beliggende i et lukket område. Dette sikrer, at trafikken i området udelukkende er beboerne, samt at børn trygt kan færdes og lege på vejene.
Fra Bøgildhøjen er der cirka 3 km til Silkeborg centrum, og 1,5 km til motorvej. Lysbro regnes som en del af området Funder, hvor det udgør den del af Funder, der er tættest på Silkeborg C. Området oplever en positiv udvikling, og der forventes et stigende indbyggertal i Funder på 39% frem mod 2030, gående fra 3.475 til 4.831. Funder er et indsatsområde for Silkeborg Kommune. Dette indebærer opbakning omkring den store tilflytning med blandt andet skole, daginstitutioner, gymnasium, børnevenligt infrastruktur, sportsfaciliteter, dagligvare/indkøb og god offentlig transport. Med en placering vest for Silkeborg bymidte har Lysbro mulighed for at tiltrække beboere fra Herning.
Ejendomsinvestering Silkeborg
Endvidere har Silkeborg en beliggenhed, der gør det attraktivt for familier og beboere fra Aarhus og opland, det skyldes nem adgang til motorvej, 1,5 km fra ejendommen. Yderligere giver placeringen let adgang til Horsens og Skanderborg. På under 1 time kan man fra Silkeborg nå ca. 600.000 arbejdspladser. Af den årsag oplever Silkeborg en tilflytning af borgere fra blandt andet Aarhus. Silkeborg er en af få byer omkring Aarhus, som her positiv til/fra flytning i forhold til Aarhus. Der er altså flere, som flytter fra Aarhus til Silkeborg end omvendt.
På grund af den usikkerhed som gennemførelsen af motorvejen i mange år medførte, har Silkeborg Kommune haft udfordringer med at udbyde storparceller. Ejendomsinvestorer var ligeledes tilbageholdende med at investere i byen. Af den årsag vurderer kommunen, at der til trods for en stigning i byggeriet, stadig er større efterspørgsel end udbud i øjeblikket.