25 lejligheder på det eftertragtede Trøjborg

A/S Bolig Trøjborg

Beskrivelse

Ejendomsinvestering Aarhus: Den samlede erhvervelse omfatter 25 ejerligheder, som er en del af en samlet ejendom på 52 lejligheder og et erhvervslejemål i form af en Rema1000.

Ejendommen er beliggende i det eftertragtede og fredelige Trøjborg-kvarter, der udgør en by i byen med direkte adgang til alt hvad man har brug for: Skoler, cafeer, restauranter, butikscenter, specialforretninger og biograf. Trøjborg er en oase midt i den nordlige del af Aarhus, kun få minutter fra Aarhus centrum, skov og strand. Beliggenheden er særdeles god med ca. 200 meter til skoven, 500 meter til universitetet, 50 meter til Tordenskjoldsgade og 0 meter til indkøb.

Der er ingen bebyggelse på modsatte side af Trøjborgvej og det kommer der næppe, da det er en kirkegård. 11 boliger har adresse på Trøjborgvej 8, mens 14 boliger har på Niels Juels Gade 23, 8200 Aahus N. Lejlighederne er placeret mellem Trøjborgvej og Niels Juels Gade.

Alle boliger har egen altan som et gennemtænkt supplement til det store hyggelige gårdmiljø, som rummer en dejlig gård med gyngestativ, sandkasse, borde og bænke, hyggekroge og cykelparkering i kælderen. Ejendommen er opført i 2011 og fremstår i dag pæn og ordentlig.

Lejlighederne er yderst interessante for studerende grundet ejendommens beliggenhed, og målgruppen er både singlerne, der bor sammen og kærestepar. Kort sagt fokus på det delevenlige.

Aarhus
I 2018 voksede Aarhus med 4.911 indbyggere, svarende til 1,44 %, hvilket rækker til en 6. plads på listen over byer med den største vækst. Aarhus er kun overgået af 5 kommuner i hovedstadsområdet. Aarhus Kommune har i dag ca. 345.000 indbyggere.

Aarhus Universitet og byens mange andre uddannelsesmuligheder er med til at drive og forstærke den udvikling. Aarhus har i dag ca. 50.000 studerende på mere end 150 forskellige studieretninger. Alene på universitetet startede der over 7.000 nye studerende i sommeren 2019.

Trøjborg
Bydelen Trøjborg er blandt de 3 mest populære bydele i Aarhus. Sammen med Aarhus C og Frederiksbjerg er Trøjborg det sted, hvor folk helst vil bo. Det er særligt de unge, som finder Trøjborg interessant, hvilket også afspejler sig i, at postnummer 8200 er på top-5 listen over de postnumre med den laveste gennemsnitsalder.

Trøjborg er populært pga. nærheden til universitetet, byen, skov og strand, og fordi bydelen har sin egen ”by” med kulturtilbud, cafeer, restauranter, dagligvarer, detailbutikker osv.

 

Galleri