Beskrivelse
Bolig Taastrup er et ejendomsprojekt, der rummer 16 boliger, og det er centralt beliggende i Taastrups ældre hyggelige bydel.
Boligerne ligger i et veludbygget, opvokset og fredeligt område, der har rækkehuse og murermestervillaer som naboer. Ejendommen, der er opført i 2021, rummer både toværelses lejligheder på mellem 78 og 96 m2 og fireværelses rækkehuse på henholdsvis 112 og 113 m2.
Der er tilknyttet altan eller terrasse til boligerne, så der er god mulighed for udeliv.
Fra Vestervej, hvor ejendommen Bolig Taastrup ligger, er der 1,8 km. til Taastrup Station, og 20 min. til København H.
Centralt, familievenligt og attraktivt
Det familievenlige kvarter ligger centralt i forhold til S-tog, indkøb, daginstitutioner, skoler, bl.a. privatskolen Taastrup Realskole, der ligger i umiddelbar nærhed af ejendommen.
Handelsgaden Taastrup Hovedgade, med detail- og specialbutikker, cafeer og restauranter skaber byliv, hvilket sikrer, at det gamle byområde i Taastrup er et hyggeligt og dynamisk samlingssted for byens borgere.
Boligerne på Vestervej henvender sig til et bredt lejersegment. Lignende boligudbud, med plads til single- eller familieliv uden at gå på kompromis med beliggenheden, er stærkt begrænset i dette, for byen København, så centrale område.
Grundet de begrænsede udviklings- og udbygningsmuligheder i det gamle Taastrup, som har ca. 36.000 indbyggere, mens Høje Taastrups befolkningstal er ca. 57.540, er nybyggeri knapt en mulighed, og nedrivning i bynær bebyggelse er bekostelig.
Hovedstadsområdets befolkningstilvækst fortsætter
Ifølge Danmarks Statistik har Høje-Taastrup Kommune fra 2013 til 2023 haft en samlet befolkningstilvækst på 18%, hvilket er blandt landets højeste. Og udviklingen fortsætter: Hovedstaden er en magnet for arbejdspladser og studerende, hvilket betyder, at København og omegn fremover vil bidrage til at drive den danske befolkningstilvækst.
Fingerplanen med de 34 hovedstadskommuner og fingerbyerne, deriblandt Høje-Taastrup, spiller en afgørende rolle i at imødekomme denne overefterspørgsel på boliger. Boliger der infrastrukturelt ligger tilgængelige med S-tog og motorvejsnet, og som derfor smidiggør at have et arbejdsliv centret om København.