Beskrivelse
Projektet er på i alt 1.382 etagemeter med 28 lejligheder fordelt på 2 etager. Ejendommen består af to stave, i to etager, placeret så haver og altaner vender hensigtsmæssigt i forhold til solen og den øvrige bebyggelse. Hver stav indeholder 14 toværelses boliger på 49 m².Hver bolig indeholder: Entré og køkken med god skabsplads samt soveværelse, badeværelse og kombineret stue/spiseplads. Boligerne i stueplan får deres egen lille terrasse og have på i alt ca. 20 m². Boligerne på 1. sal får sydvendt altan.
Til alle boliger hører et depotrum og det øvrige udeareal består af en fælles græsplæne.
Bygningerne er opført udvendigt af gule blødstrøgne mursten.