Nu ejes A/S Bolig Hørning formelt af Crescendo-investorer.

Det er med stor glæde, vi kan meddele, at der er sket closing på det selskab, der ender med at hedde A/S Bolig Hørning. Projektet blev fuldtegnet på rekordtid til i alt ni investorer.

Crescendo A/S takker i første omgang investorerne for tilliden, sælger Jesper Højberg og Byggefirmaet Jørgen Højberg for den gode ejendom og dernæst samarbejdspartnerne Bech-Bruun Aarhus, sælgers advokat Jakob Brunse Mæhlsen samt Deloitte, for det gode forløb, der har været gennem Due Diligence og købsproces.

”A/S Bolig Hørning er en gedigen ejendom med god beliggenhed tæt på Aarhus. Her er både mulighed for styksalg og indeholdt lejepotentiale. På baggrund heraf er der blevet taget hurtige købsbeslutninger blandt investorerne,” siger Christian Stenbjerre, administrerende direktør for Crescendo A/S.

De i alt 16 nyere villarækkehuse er opført i Sommerbækkvarter ‘Elmelunden’ i den attraktive Aarhus-forstad Hørning.

Samtlige boliger er på 130 m2 med fem værelser, og her er virkelig tale om en gennemtænkt planløsning udført i gode materialer. Med få minutters gang til Hørning Station, skole, daginstitutioner og indkøb samt bekvem adgang til motorvejsnettet, er der mulighed for at arbejde og pendle i hele ‘Den østjyske millionby’.

Skanderborg med én af landets højeste tilflytningsprocenter og høj gennemsnitlig indkomst

Skanderborg Kommune har én af landets højeste befolkningstilvækstrater; +21,5% i perioden 2021 til 2037 iflg. en COWI-analyse.

Kommunen har et højt uddannelses- og lønniveau, lave ledighedstal og deraf et højt gennemsnitligt indtægtsniveau – fx tilfører tilflyttere fra Aarhus stor værdi og stabil drift af kommunen. Ifølge Danmarks Statistik har indbyggerne i Skanderborg Kommune haft en gennemsnitlig indkomstfremgang på 24,1% i årene 2011 til 2021. I Jylland er dette kun overgået af Silkeborg Kommune. Hertil kommer at Skanderborg Kommune flere gange placeret sig i top over Dansk Industris liste over erhvervsvenlige kommuner.

”Beliggenheden i Skanderborg Kommune tapper ind i det vækstpotentiale, der kendetegner ’Den østjyske millionbys’ mange arbejds- og uddannelsesmuligheder – det kommer A/S Bolig Hørnings investorer til at kapitalisere på,” siger Christian Stenbjerre.

Læs mere om A/S Bolig Hørning her.