Til grund for enhver investeringsproces i Crescendo arbejder vi med en grundig og yderst selektiv model: Når vi identificerer 300 projekter, går vi ind og analyserer mellem 150 og 125 heraf. Cirka halvdelen af projekterne indleder vi forhandlinger om. Der foretages cirka Due Diligence på 20 ejendomsprojekter ud af disse, og blot 6 til 9 kommer hele vejen gennem tragten og bliver til udbudte Crescendo ejendomsprojekter, som vi tilbyder vores investorkreds.
Siden Crescendo blev grundlagt, har fokus været på at udbyde sikre investeringsprojekter med en realistisk tilgang til risiko og afkast. Analysen er præget af grundighed hos os. Vores absolutte spidskompetence er at finde den rette ejendom på den rigtige beliggenhed til den rigtige pris, og derfor er mange af vores investorer investerede i flere projekter.
Når vi ser på nye investeringer, er det finansielle fokus naturligt på inflation og rente og, i kombination med lejeniveauet, projektets evne til at forrente investors indskudte kapital målt ved IRR (det gennemsnitlige, årlige afkast af indskudt kapital). Målsætningen er fortsat, at IRR skal ligge mellem 6-8%.
I kombination med de udvælgelseskriterier som projektets beliggenhed, kvalitet, art samt øvrige beslutningsparametre for at kunne ende som et ”Crescendo-projekt”, ser vi stadig gode muligheder for at erhverve sunde og solide projekter, som vi har gjort de sidste 20 år.