A/S Bolig Åhuset Aalborg

Beskrivelse

Åhuset i Aalborg er opført som fem bygninger med i alt 160 lejligheder. A/S Bolig Åhuset Aalborg er med 59 et- og to-værelses lejligheder i opgangene D og E en del af det samlede byggeri. Lejlighederne vurderes at være de bedst beliggende, da de ligger ud til Dag Hammarskjølds Gade med altaner mod gården, der vender mod vest. Endvidere er beliggenheden optimeret i forhold til adgang til gårdmiljø og til lysindfaldet generelt.

Lejlighederne i A/S Bolig Åhuset Aalborg er i gennemsnit godt 55 m2 og har en indretning, der egner sig til et bredt lejersegment. Lejlighederne fremstår med en funktionel planløsning og i et gennemtænkt materialevalg i god kvalitet. Lejerne bydes således velkommen i en veldisponeret to-værelses bolig med HTH-køkken med indbygget hårde hvidevarer inkl. opvaskemaskine, flotte trægulve, monterede gardiner og badeværelse med indbygget spots, lys i spejl og vask/tørretumbler.

Gennemtænkt adgang til ejendommen A/S Bolig Åhuset Aalborg

Man ankommer til ejendommen og til A/S Bolig Åhuset Aalborg fra godsbaneterrænet (niveau-2), hvor en stor bred offentlig trappe fører op til niveau -1 med fælles udendørs opholdsarealer samt passage videre op til niveau 0, der ligger plan med Østre Allé. Der er cykelparkering og adgang til p-kælder på Godsbanearealet. Niveau -1 har boliger, der vender ud mod Godsbanen samt depotrum, som vender ind mod skrænten. Der er mulighed for at komme direkte ud på et skønt fælles opholdsareal fra alle boliger på niveau -1.

Nyt rekreativt område

Åhus-området er tæt på midtbyen og med kort afstand til offentlig transport. Aalborg Kommune har været en stor drivkraft i at udvikle området med grønne områder og en fritlagt Østerå, som løber lige ved siden af ejendommen og gennem det fremtidige Åparken. Østerå bliver en blå-grøn kile, der forbinder hele Aalborg, og som giver rekreative kvaliteter til alle, der bor og færdes i byen.

Aalborg er et attraktivt kraftcenter

Aalborg Kommune er med 220.000 indbyggere Danmarks 3. største og Aalborg by er kraftcentret i hele Region Nordjylland.

Byen er præget af en kraftig befolkningstilvækst og en demografisk udvikling, der gør kommunen yngre og yngre. Det skyldes i høj grad Aalborg Universitet, som hvert år tiltrækker flere tusinde nye borgere fra ind- og udland. Siden 2010 har universitetet oplevet en stigning i antal studerende på mere end 50%, så der i dag er omkring 20.000 indskrevet ved Aalborg Universitet.

Læs nyheden om salget af Åhuset og se dronefilm af ejendommen .

Galleri

Åhuset
Christian Stenbjerre

ADM. DIREKTØR/CEO │PARTNER