Crescendo praktiserer en konservativ investeringsstrategi, præcis som man altid har gjort.
Da Crescendo tilbage i 2017 udbød ejendommen Sjællandsgade 3-5 på Nørrebro i København til sine investorer, blev de stillet et startafkast på ca. 4% og et årligt budgetafkast (IRR) på ca. 10% efter skat i udsigt. Sådan gik det ikke. Det gik derimod langt over forventning.
”Vi solgte ejendommen i sommeren 2022, og investorkredsen fik et afkast på ca. 35% pr. år, i de fem år ejendommen var i drift. Det vil altid være vores fornemmeste opgave at finde egnede ejendomsprojekter til vores investorer, og ser vi på vores investeringsprojekter over en bred kam, ligger vi generelt over forventningerne med vores projekter. Ejendommen på Sjællandsgade er dog i særdeleshed en god case, og årsagerne til det ekstraordinære gode afkast er, at den udmærkede sig ved at have ”ejerlejlighedskvalitet”, god beliggenhed og en god sammensætning af boligenheder i forhold til størrelse og indretning. Det er i den detaljerede undersøgelse af et projekt, vi bruger store ressourcer, for vi vil sikre os, at hver enkelt investering er rigtig og således også her i dette projekt. Ellers undlader vi helt at gå ind i et investeringsprojekt,” siger Christian Stenbjerre, adm. direktør i Crescendo.
Vedvarende fokus på investors interesse
Hos Crescendo har man siden 2017 aktivt brugt sin opbyggede viden om kvarteret og området omkring Nørrebro. Netop nu opfører Crescendo derfor en ejendom på Theklavej i Nordvestkvarteret, ligesom der er andre spændende ejendomsinvesteringsprojekter på bedding i NV-området hos projektudbyderen, der har 20 års succesfuld track-record i bagagen.
Som bekendt er historisk afkast ikke garanti for fremtidigt afkast. Men i den omhu for hvert enkelt projekt som Crescendo praktiserer, lægges der vægt på en konservativ investeringsstrategi, hvilket har resulteret i, at Crescendo kan vise et gennemsnitligt afkast på +186% målt på investeret kapital i årene 2014 til 2021.
Læs mere om Crescendo og tilmeld dig vores interesseliste her